top of page

Peter Abraham Møgelberg
Lærer - Læsevejleder -  grundlægger af MøgelLAB 

MøgelLAB er ikke opstået ved et skrivebord langt fra skolens hverdag. Det er udviklet med afsæt i mange års arbejde med undervisning, læsning, ordblindhed og skoleudvikling – og med et ønske om at gøre den faglige viden anvendelig dér, hvor den skal gøre en forskel: i praksis.

​

Som lærer og læsevejleder har jeg oplevet, hvor kompleks en god ordblindeindsats kan være. Det er ikke nok, at skolen har adgang til de rigtige hjælpemidler, gennemfører Ordblindetesten eller har enkelte medarbejdere med stor viden på området. En stærk indsats opstår først, når viden, organisering og praksis hænger sammen.

​

Jeg har selv været med til at udvikle Mørkhøj Skoles ordblindeindsats, og netop arbejdet tæt på skolens hverdag har været en vigtig inspiration til MøgelLAB. Her bliver det tydeligt, at gode intentioner ikke altid er det samme som en fælles praksis. Det afgørende er, hvordan viden omsættes til handling på tværs af ledelse, vejledere, lærere, undervisning og samarbejdet omkring eleverne.

Fra skolens virkelighed til MøgelLAB


MøgelLAB er skabt ud fra en enkel idé: Vi skal forstå praksis, før vi udvikler den. Derfor kommer MøgelLAB ikke med en færdig facitliste over, hvordan en skole skal arbejde.

I stedet undersøger vi skolens eksisterende praksis og skaber et fælles billede af, hvor skolen står, hvad der allerede fungerer, og hvor der findes muligheder for udvikling. Data spiller en vigtig rolle, men data kan ikke stå alene. Tal fortæller os, hvor vi skal kigge. Medarbejdernes og ledelsens erfaringer og perspektiver hjælper os med at forstå, hvad der ligger bag tallene. Det er mødet mellem faglig viden, data og praksis, der er kernen i MøgelLAB.
 

Og analysen skal ikke ende i en rapport, der bliver lagt i en skuffe. Indsigten skal omsættes til konkrete anbefalinger, prioriteringer og realistiske næste skridt, som skolen faktisk kan arbejde videre med.

 

Skærmbillede 2026-08-23 kl. 22.01.20.png

Faglighed tæt på praksis
 

For mig er MøgelLAB derfor også et forsøg på at bygge bro mellem to verdener, som nogle gange kommer for langt fra hinanden: den faglige viden om ordblindhed og den virkelighed, lærere og ledelser står i hver eneste dag. Skoler har ikke brug for endnu en lang liste over alt det, de burde gøre. De har brug for at kunne se deres egen praksis tydeligere, få øje på det, der allerede virker, og finde ud af, hvor det giver mest mening at sætte ind næste gang.

Det er den opgave, MøgelLAB skal hjælpe med.

Fra indsigt til handling - kke for at kontrollere skolen – men for at skabe bedre muligheder for udvikling.

"Peter Møgelberg har været ansat på Mørkhøj Skole fra 2014-2024 og har i den periode været en vigtig del af udviklingen og opdateringen af Mørkhøj Skoles ordblindeindsats. Hans arbejde som lærer og læsevejleder har været præget af høj faglighed og systematik og han har let ved at skabe følgeskab hos såvel elever som kollegaer."

​

Bodil Marie Dehli, Skoleleder Mørkhøj Skole, Gladsaxe.

bottom of page